Budgetplanlægning for familien: sådan lægger I et budget der holder

Et par gennemgår familiens budget ved spisebordet

Et familiebudget, der holder, bygger I i fire trin. Først gennemgår I et helt års kontobevægelser. Så sætter I alle indtægter og udgifter op i en skabelon og deler hver årlig udgift ud på 12 måneder. Derefter lægger I penge til side til de uregelmæssige regninger og til en buffer, og til sidst følger I op cirka hver tredje måned. Herunder får I fremgangsmåden, en skabelon til at udfylde, et regneeksempel og konkrete måder at finde luft i budgettet på, uden at skære ned på det, familien har brug for.

ZoneOfferFind tilbud, der giver luft i budgettetZoneOffer samler aktuelle tilbud fra over 500 butikker, så I lettere kan finde prisnedsættelser på dagligvarer, elektronik og mode.Se ugens tilbud

Vigtigste pointer

  • Byg budgettet på de seneste 12 måneders kontobevægelser. Så kommer de kvartalsvise, halvårlige og årlige regninger også med.
  • Del alle årlige udgifter ud på 12 lige store månedsbeløb, så der altid er penge på budgetkontoen, når regningen kommer.
  • Hold dig til 10 til 15 kategorier i starten. Et budget med for mange poster bliver hurtigt et stykke administration, som ingen gider passe.
  • Lav et særskilt budget til de variable udgifter som mad, tøj og hygiejne. Det er her, de fleste familier kan finde besparelser.
  • Gennemgå budgettet ved et fast økonomimøde cirka hver tredje måned, og ret det til, når priser eller indtægter ændrer sig.

Indholdsfortegnelse

Start med et helt års kontobevægelser

Det bedste grundlag får I fra jeres egen netbank. Forbrugerrådet Tænk anbefaler at gennemgå kontobevægelserne for de seneste 12 måneder. Ser I kun på en enkelt måned, overser I de regninger, der kun kommer kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Det kan fx være ejendomsskat, bilforsikring, licenser og medlemskaber.

Sådan gør I det i praksis:

  1. Hent kontoudtog for alle konti. Tag både lønkonti, budgetkonto, fælleskonto og kreditkort med. Har I hver jeres konto, skal begge med. Ellers bliver billedet skævt.
  2. Sortér bevægelserne i grove bunker. Bolig, transport, forsikringer, lån, abonnementer, mad, tøj, børn og fritid er nok i første omgang.
  3. Marker de uregelmæssige poster. Skriv ud for hver post, hvor ofte den betales, og hvad den kostede sidst.
  4. Find de glemte trækninger. Streamingtjenester, apps og medlemskaber, som ingen længere bruger, dukker typisk op her.

Det tager et par aftener første gang. Til gengæld behøver I ikke gætte, og et budget bygget på gæt holder sjældent ret længe.

Det skal med i familiebudgettet

Et fuldt familiebudget har fire dele: indtægter, faste udgifter, variable udgifter og opsparing. Forbrugerrådet Tænk har en oversigt over budgetposter, som I kan bruge som tjekliste. Her er de vigtigste.

Indtægter

Skriv altid indtægterne ind efter skat. Ud over løn kan det være boligsikring, SU og børnepenge samt enkeltbeløb som feriepenge. Børne- og ungeydelsen udbetales kvartalsvist, så den skal også deles ud på årets måneder. Beløbet afhænger af børnenes alder, og satserne reguleres. Brug derfor det beløb, der står i jeres egne udbetalinger.

Faste udgifter

De faste udgifter er dem, I har aftalt og ikke kan ændre fra måned til måned: husleje eller boliglån, varme, el og vand, forsikringer, a-kasse og fagforening, transport, telefon, internet og abonnementer. Afdrag og renter på gæld hører også til her. De bliver ofte glemt, når man kun tænker på regningerne i postkassen.

Variable udgifter

Variable udgifter er dem, I selv styrer: mad, medicin, hygiejne, tøj, ferie og gaver. Tænk anbefaler at overveje et særskilt budget til netop de variable udgifter, fordi det er her, beløbene svinger mest. Mange familier giver dem en konto for sig eller et fast beløb til et betalingskort.

Tøj til små børn er en post, der tit skrider. De vokser hurtigt, og der går mange skift på en uge. En planlægning af babytøj og vask giver et realistisk bud på, hvor mange stykker tøj I reelt skal bruge. Så kan I sætte et beløb af og købe ind efter det, i stedet for at købe løs.

Børnenes poster

Børn giver deres egne linjer i budgettet: daginstitution, fritidshjem, lommepenge, børneopsparing og børnebidrag. Husk også fritidsaktiviteter, kontingenter, udstyr, fødselsdage og skoleudflugter. Hver for sig er det småbeløb, men tilsammen fylder de meget i løbet af et år.

Familiebudget skabelon: sådan udfylder I den

Skabelonen herunder kan I kopiere over i et regneark. Princippet er det samme, som bankernes budgetskemaer bygger på: I skriver hver udgift ind som et årsbeløb og omregner den til et fast månedligt beløb, som I holder op mod de månedlige indtægter.

Post Hvor ofte betales den Årligt beløb Pr. måned (årligt ÷ 12)
Indtægter efter skat
Løn, voksen 1 Månedligt
Løn, voksen 2 Månedligt
Børne- og ungeydelse Kvartalsvist
Andre ydelser og tilskud Varierer
Faste udgifter
Bolig (husleje/lån, fællesudgifter) Månedligt
Varme, el og vand Måned/kvartal
Forsikringer Årligt/kvartal
A-kasse og fagforening Måned/kvartal
Transport (bil, kort, brændstof) Varierer
Telefon, internet, streaming Månedligt
Lån og renter Månedligt
Daginstitution og SFO Månedligt
Variable udgifter
Dagligvarer og hygiejne Ugentligt
Tøj og sko Løbende
Fritidsaktiviteter og lommepenge Måned/sæson
Gaver, jul og fødselsdage Sæson
Ferie Sæson
Opsparing og buffer
Buffer til uforudsete udgifter Månedligt
Opsparing til mål og børneopsparing Månedligt
Til overs (indtægter minus udgifter)

Skabelonen har lige under 20 linjer, og det er bevidst. Det kan betale sig at starte enkelt med 10 til 15 kategorier og først dele op, når I har brug for det. Har I fælles økonomi, så skriv ved siden af hver post, hvem der betaler hvad, eller hvilken fordelingsnøgle I bruger. Det kan være halvt hver eller efter indkomst.

Er linjen “til overs” negativ, er budgettet ikke i balance. Så skal I enten finde besparelser eller justere jeres mål. Er den positiv, har I et beløb, I kan beslutte, hvad skal bruges til, i stedet for at det forsvinder i hverdagen.

Et regneeksempel: fra årsbeløb til månedsbeløb

Tallene her er opdigtede og viser kun metoden. Forestil jer en familie med to voksne og to børn, som har disse uregelmæssige regninger i løbet af året:

Udgift Årligt beløb Pr. måned
Bilforsikring 7.200 kr. 600 kr.
Indboforsikring 2.400 kr. 200 kr.
Ejendomsskat 12.000 kr. 1.000 kr.
Fodbold og svømning, to børn 4.800 kr. 400 kr.
Julegaver og fødselsdage 6.000 kr. 500 kr.
Sommerferie 18.000 kr. 1.500 kr.
I alt 50.400 kr. 4.200 kr.

Familien overfører 4.200 kr. til budgetkontoen hver måned. Så er pengene der, når regningerne kommer, også selv om ejendomsskatten og bilforsikringen falder i samme måned. Det er hele pointen med at fordele de årlige udgifter ligeligt ud på 12 måneder: der er altid dækning på budgetkontoen.

Falder flere store regninger i de første måneder, efter I er startet, er der endnu ikke sparet nok op. Tænk påpeger, at et nyt budget derfor kan kræve en startopsparing på budgetkontoen, som dækker de første måneders tunge regninger. Ellers kommer kontoen i minus, inden ordningen har nået at virke.

Et regneeksempel: fra årsbeløb til månedsbeløb

Uregelmæssige udgifter og en økonomisk buffer

De uregelmæssige udgifter falder i to slags, og I skal håndtere dem forskelligt.

Sæsonudgifter, I kender. Jul, ferier, fødselsdage, vintertøj og skolestart kommer hvert år. Det kan betale sig at medtage sæsonudgifter som julegaver og ferier i budgettet og sætte penge til side til dem hver måned. Så bliver december ikke en måned med kassekredit.

Uforudsete udgifter. Tandlægen, en bilreparation, en vaskemaskine der står af. I ved ikke hvornår, men I ved, at de kommer. Derfor skal der være plads til uforudsete udgifter i budgettet. Det gør I med en fast månedlig overførsel til en bufferkonto, som I ikke bruger til andet.

Nogle tommelfingerregler, der gør bufferen lettere at passe:

  • Hold bufferen adskilt fra budgetkontoen. Så kan I se, om den faktisk vokser.
  • Fyld op, når I har brugt af den. Går der 3.000 kr. til en reparation, kan I hæve den månedlige overførsel en periode.
  • Lad pengene stå på en konto med rente. Overvej at placere opsparingen på konti med positive renter, fx en almindelig opsparingskonto eller en fastrentekonto. Spørg jeres bank, hvad den aktuelle rente og bindingstid er, før I vælger.

Find luft i budgettet uden at skære det nødvendige væk

Viser skabelonen, at der ikke er nok til overs, er næste skridt at finde de udgifter, I kan undvære. Tænk påpeger, at familien kan gennemgå budgettet for unødvendige abonnementer og andre udgifter, der kan skæres væk. Hver post, I fravælger, giver penge til noget andet. Det kan være opsparing, ferie eller en større anskaffelse.

De største gevinster ligger sjældent i at fjerne noget, familien har brug for. De ligger i at betale mindre for det samme:

  1. Planlæg maden efter ugens tilbud. Dagligvarer er den største variable post for de fleste børnefamilier. Med en billig madplan med indkøbsliste lægger I ugens retter efter det, der er på tilbud, og I smider mindre ud. Grøntsagsretter er typisk billige at lave til mange, og veganske familiemåltider giver inspiration til hverdagsretter, hvor dyrt kød ikke er hovedingrediensen.
  2. Sammenlign medlemspriser med almindelige tilbud. Kundeklubpriser ser tit gode ud, men det er ikke altid dem, der er billigst. Vores guide til at sammenligne medlemspriser og tilbud viser, hvordan I regner det ud.
  3. Læg de større køb, når priserne er lavest. Et nyt tv, en mobil eller sportstøj til børnene er planlagte køb, som I kan time. Læs fx hvornår det er bedst at købe tv, eller hvordan I finder sportstøj på udsalg. Sæt beløbet af i budgettet nogle måneder i forvejen, og køb, når prisen falder.
  4. Brug cashback på køb, I alligevel skal foretage. Hos mange webshops kan I få en del af købsbeløbet tilbage. I vores guide til cashback i Danmark kan I se, hvornår det betaler sig.

Ugens tilbud samlet ét sted

Når budgettet ligger fast, handler resten om at få mest muligt for hver krone. På ZoneOffer samler vi aktuelle tilbud fra over 500 fysiske butikker og webshops, så I kan se ugens prisnedsættelser på tværs af kæder uden at bladre i alle tilbudsaviser. Start med ugens tilbud på dagligvarer når madplanen skal lægges, eller find tilbud på børn og familie, mode og hjem.

ZoneOffer

Skal I bruge noget til hjemmet eller fritiden, kan I også se tilbud på elektronik eller gå efter butik på vores oversigt over butikker.

Følg op: økonomimødet hver tredje måned

Et budget er ikke færdigt, når regnearket er udfyldt. Priser stiger, børn begynder til nye aktiviteter, og lønnen ændrer sig. Tænk anbefaler at gennemgå budgettet cirka hver tredje måned og rette det til, især når udgifter som energi og forsikringer stiger.

Et fast økonomimøde gør opfølgningen til en vane i stedet for en sur pligt. Sæt en aften i kalenderen hvert kvartal, og gå de samme fem punkter igennem:

  1. Holdt budgettet? Sammenlign de faktiske udgifter med budgettet, post for post.
  2. Er der nye faste udgifter? Fx en prisstigning på forsikringen, en ny aktivitet eller et nyt abonnement.
  3. Hvad kommer de næste tre måneder? Skolestart, jul, sommerferie, fødselsdage.
  4. Hvordan står bufferen? Er den brugt, og skal den fyldes op?
  5. Hvor langt er I med jeres mål? Opsparing til ferie, ny bil eller udbetaling til en bolig.

Lad gerne de større børn være med en del af tiden. Lommepenge og samtaler om valg og priser i hverdagen er en god måde at lære børn, at pengene kun kan bruges én gang.

Sådan ser vi på det

Vi ser hver uge, hvor meget priserne på det samme produkt svinger fra butik til butik og fra uge til uge. Derfor mener vi, at et familiebudget har to halvdele. Den første er selve skemaet: hvad I tjener, hvad I skal betale, og hvad der er til overs. Den anden er, hvordan I bruger de variable kroner, og der kan I spare igen og igen.

Et budget sætter rammen for madbudgettet, men det er indkøbene, der afgør, hvor meget mad der kommer i køleskabet for pengene. Når I planlægger efter ugens tilbud, sammenligner kundeklubpriser med almindelige tilbud og køber de større ting, når prisen er nede, bliver det samme budget til mere.

Vi har bygget ZoneOffer for at gøre den del nem: ét samlet overblik over aktuelle tilbud fra fysiske butikker og webshops, og guides til at se forskel på en ægte besparelse og et tilbud, der kun ser godt ud. Brug skemaet til at bestemme, hvor meget I vil bruge. Brug overblikket til at få mest ud af hver krone.

ZoneOffer

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kategorier skal et familiebudget have?

Start med 10 til 15 kategorier, fx bolig, transport, forsikringer, lån, abonnementer, dagligvarer, tøj, børn, fritid, gaver, ferie og opsparing. Det er nok til at give overblik, uden at budgettet bliver tungt at vedligeholde. Har I brug for flere detaljer om en bestemt post, kan I dele den op senere.

Skal indtægterne skrives ind før eller efter skat?

Efter skat. Det er beløbet, der rent faktisk lander på kontoen, I har at gøre godt med. Kvartalsvise og årlige indtægter som børne- og ungeydelse og feriepenge deler I ud på 12 måneder, ligesom de uregelmæssige udgifter.

Hvad gør vi, hvis budgettet ikke hænger sammen?

Gå først de variable udgifter og abonnementerne igennem. Det er dem, I hurtigst kan ændre. Planlæg indkøbene efter tilbud, og udskyd større køb, til der er sparet op. Er der stadig underskud, eller fylder gælden for meget, kan I få gratis gælds- og budgetrådgivning hos Forbrugerrådet Tænk eller tale med jeres bankrådgiver.

Hvor ofte skal vi kigge på budgettet?

Cirka hver tredje måned er en god rytme. Det er ofte nok til at fange prisstigninger og nye udgifter i tide, men ikke så ofte, at det bliver en byrde. Ændrer jeres situation sig markant, fx ved nyt job, et nyt barn eller flytning, så lav budgettet om med det samme.

Kilder

Anbefalinger